Hvorfor skal jeg henvises?
Når din tandlæge har valgt at henvise dig til os, er det som regel fordi behandlingen er vurderet til at være særlig kompliceret.
Skal der være størst sandsynlighed for at behandlingen kan lykkes og tanden dermed bevares, er der brug for både særlig ekspertise og moderne specialudstyr, som kan hjælpe med at sikre den bedst mulige kvalitet af behandlingen.
Jo tidligere i et forløb din tandlæge vælger at henvise dig til os - eller du selv kontakter os med et problem, jo større chancer er der som oftest for at vi kan hjælpe dig (og din tandlæge) til et godt resultat.
Gennem mange års målrettet og specialiseret efteruddannelse har Thomas Hedegaard både den nødvendige erfaring med de meget komplicerede behandlinger tillige med, at klinikken råder over det mest moderne udstyr til rodbehandling.