Vanskelige rodbehandlinger
Som patient kan du enten få din egen tandlæge til at henvise dig direkte til klinikken, hvis du har et rodbehandlingsproblem, du og din tandlæge ønsker hjælp til at få løst.
Men du har også mulighed for selv at kontakte klinikken direkte og få en aftale om tid til en konsultation og en nærmere vurdering af problemet.
Ved en sådan undersøgelse (visitation) vil vi undersøge problemet grundigt, typisk røntgenundersøge tanden nærmere og efterfølgende drøfte hvilke løsningsmuligheder, der kan være.
Du vil også få en vurdering af sandsynligheden for at en behandling kan lykkes (prognose), samt få oplysning om økonomien forbundet med behandlingen.