Jeg har mangeårig erfaring indenfor rodbehandling på børn og unge, og klinikken har siden 2005 hvert år modtaget mange børn/unge henvist for rodbehandling.
De kommer henvist fra den kommunale tandpleje eller privatpraktiserende tandlæger.
I dag er ca. 1/4 af de patienter vi behandler hvert år børn/unge i alderen 7-18 år.
Behandlingen kan typisk dreje sig om en beskadiget fortand, der har været ude for et traume/tandskade. Behandlingen kan ofte være omlavning af en tidligere lavet rodbehandling, som ikke er lykkedes, eller på en kindtand med særligt vanskelige rodforhold.
Formålet er naturligvis til enhver tid at forsøge at bevare tanden, hvis det er muligt.
Vi foretager løbende opfølgning på vores behandlinger, og er dermed med til at sikre - og hele tiden kvalitetsvurdere effekten af vores behandling.
Vi har et rigtigt godt samarbejde med flere kommuner omkring løsning af komplicerede tilfælde og yder derudover hyppigt konsulentbistand i behandlingsvurdering af særligt vanskelige tilfælde.
Behandling af denne aldersgruppe stiller særligt høje krav, både fagligt, teknisk, pædagogisk - og til samarbejdet mellem børn, forældre og os som behandlerteam.
Vi vil gøre vores allerbedste for at give en god, tryg og professionel behandling her på klinikken.
Udover at sikre den bedst mulige behandling, er det vores fornemste opgave at være med til at give barnet/den unge en god oplevelse.
Alle behandlinger foretages under operationsmikroskop og udføres af Thomas Hedegaard.